tirsdag den 9. oktober 2007

Den tyske Purity lov


I går mens jeg sad og nød min tyske weissbier, Franziskaner-tingen med munken udenpå, slog det mig, da jeg læst etiketten bagpå, hvordan det tyske sprog stadigvæk har sine ar efter 2. Verdenskrig. Selskabet House of Beer havde i deres danske præsentation af øllen omdøbt det tyske Reinheitsgebot til den tyske Purity lov. Det forekom mig næsten komisk. Hvad skyldes denne erstatning af et tysk ord med et engelsk i en dansk tekst? Ølentusiaster er vel ikke så dumme, at de ikke kender til begrebet Reinheitsgebot! For mig selv, mens jeg sad der og funderede ovenpå en halv liter øl, tænkte jeg på, at det formentlig skyldes de konnotationer ordet har i danske ord. Renhed, så tænker man også udrenselse og på det styggeste ord af dem alle i det tyske sprog "Vernichtung".

Det tyske sprog bløder stadig, og selvom Paul Celan flere steder plastrede det til, ja skrev sine ar, så er det måske snarere til Rilke og Hölderlin, at man må gå for at standse blødningen.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Er det ikke snarere angsten for et tysk ord i sig selv end for dets konnotationer (plus en anglofetichistisk tilgang, i stil med at TDC Kabel TV nu bliver omdøbt til "You see")?

der er måske snarere hekseuddrivelse end jødeudryddelse i "reinheitsgebot"... alderen taget i betragtning

i denne glimrende øl!

Anonym sagde ...

Kære Stefan,
her findes fine eksempler på den interessante tretrinsraket tysk-dansk-engelsk, eller, altså, af danskere angloficerede tyske ord: http://www.dk-forum.de/forum/ftopic2454-0-asc-60.html

Fx:

"Jeg nævnede àpropos, at jeg i en reportage havde hørt en dansk - engelskkyndig :-) - journalist udtale "die Bundeskanzlerin"s fornavn således: Ändschilä Mörkel."

(nederst på siden)

Selv har jeg en frodigt voksende liste med lignende eksempler, mange hentet fra min tid på Kasernen (dvs. UNIVERSITETET) sidste år. Personligt sætter jeg særligt stor pris på, at den i disse år meget omtalte Walter Benjamin (hvis samlede værker min morfar har redigeret, derfor mit særlige engagement) på de æstetiske fag gerne går under navnet Uålter Bændjamæn. Men på dette sted giver de fleste - russiske, nederlandske, franske, tyske etc. - kunstnere også deres værker engelske titler, også langt tilbage i tiden tilsyneladende, lidt overraskende. Junik! Obdjekt!