torsdag den 25. juni 2009

Skriften og alle dens skumle typer











Hvad sker der i den poetiske undergrund i Danmark? Alt muligt, og overgrunden leger med. Nogle siger, at litteraturen er død (poesien især), men i så fald er det en genopstandelse, vi er vidner til. Poesien bobler op nedefra. Den kan simpelthen ikke holdes nede for tiden i DK. Det er en poetisk revolution på skrift. To eksempler nedenfor:

Morten Søndergaards må sort dreng dø ren? er en fantastisk lille udgivelse (udkommet på Arena og med lækkert layout af Eli Lund). Superflot og et mindre bogobjekt, virtuost legende med skriften og alle dens skumle typer. På flere måder minder den mig en smule om Per Højholts Turbo, ligesom den eksperimenterer med mediet på samme måde, men nu på andre betingelser. Computeren har jo været der i mellemtiden, og det afsætter sin spor.

Indtil videre har jeg kun fået læst bogen via de sorte typer uden at tage stilling til, hvad alle de grå måtte betyde. Det må jeg i gang med. De små grå hjerneceller. De grå er de mest skumle, har jeg på fornemmelsen.

I det hele taget: Hatten af for forfatterparret Morten Søndergaard og Merete Pryds Helle (af og til også kendt under pseudonymet Liv Mørk). De går jo helt amok. Her et uddrag fra Liv Mørk Fingerkys. Et legitimationspapir (også en fantastisk udgivelse fra Forlaget [Fingerprint]):

Mærkelige blomster
gror på grænsen mellem støj og sprog. Jeg går
på kommunen for at forny mine tilladelser.
Kan jeg være her? Ja. Her
kan man få
alle slags attester. Hvem er vi?
Vi er dem vi er, og vi har papir på det.
Det skal nok gå alt sammen.


4 kommentarer:

Maya sagde ...

Hvad er egentlig definitionen på undergrund? Og hvad med det der er under undergrunden - hvornår rykker det op i ligaen?
Jeg beklager det meget tilfældige spørgsmål, men det var nu altså det jeg tænkte da jeg læste dit indlæg.

Martin Glaz Serup sagde ...

Jeg synes det er et godt spørgsmål. Hvad siger du hr. litteratyr, nu i Italien?

Stefan K sagde ...

Hejsa,
ja, det er et godt spørgsmål. Det er klart at Søndergaard og Pryds Helle ikke er undergrund i den forstand, men en udgivelse som denne kommer alligevel fra undergrunden.

Måske er det grunden, der ikke findes længere i dansk lyrik? Det ville være det korte svar.

Et lidt længere kunne lyde:

Undergrund er alt det der udgives på forlag, som ikke er etablerede i sædvanlig forstand: Gyldendal, Borgen, L&R, Samleren. Det har ikke nødvendigvis med forfatteren, bogens kvalitet eller graden af eksperimentalitet / avantgarde at gøre, men mere med udgivelsesomstændighederne, synes jeg. Jeg mener: Andkjær Olsen er måske noget et det mest radikale og eksperimenterende poesi herhjemme, men hun udkommer på Gyldendal. Derfor kan man ikke længere sætte lighedstegn mellem fx avantgarde og undergrund.

Hvorfor det er blevet sådan, kan man så søge svar på alle mulige andre steder: Det er nemmere end nogensinde før selv at producere og distribuere bøger, lyrikkens vanskelige forhold på bogmarkedet som sådan.

Hvad ved jeg? Men lad spørgsmålet hænge: Hvad mener I?

Martin Glaz Serup sagde ...

Jeg tror også at jeg selv, som du, ville benytte mig af en eller anden institutionel definition.