tirsdag den 6. april 2010

Hvor skal vi gøre af liget?


"Hvor skal vi gøre af liget?"
- Staten afviser at lade Claus Beck-Nielsen begrave inden for murene. Hvad gør vi? -
Ekstraordinær Funus-samtale i overmorgen
torsdag 8. april kl. 16 i Roland Bar på KUA, bygning 21



Center for Kirkegårde har afvist at lade Claus Beck-Nielsen begrave in effigie på Assistens Kirkegård. Hvad gør vi? Hvis ikke han kommer i jorden, vil han formodentlig blive ved med at spøge og hjemsøge den danske offentlighed. Hvor gør man af en død, som staten afviser at begrave inden for murene? Det er spørgsmålet, som skal besvares i en ekstraordinær Funus-samtale med deltagelse af eksperter fra forskellige videns & praksis-områder:

Sognepræst Flemming Pless
Institutleder ved Københavns Universitet Marianne Ping Huang
Kunsthistoriker og avantgardespecialist Mikkel Bolt
Lederen af Das Beckwerk


I en intens samtale vil de fire assisteret af publikum gennemgå en række alternativer med det mål at nå frem til det eneste rigtige: Hvad der bør gøres!

Den afgørende samtale finder sted torsdag den 8. april kl. 16 i Roland Bar, bygning 21, Københavns Universitet Amager

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Ad!

Anonym sagde ...

en dårlig vits trukket i langdrag :=(