onsdag den 23. januar 2013

Sagde jeg, siger jeg – om Pia Juuls forfatterskab


I februar måned giver LitteraturStedet på Åby Biblioteket mulighed for at se, lytte og interagere med Pia Juuls værker. I udstillingen ’Sagde jeg, siger jeg – om Pia Juuls forfatterskab’ præsenteres det omfangsrige forfatterskab i nye rammer, hvor lyd og billede spiller med

Forfatteren åbner selv udstillingen tirsdag d. 5. februar 2013, kl. 19.30 og byder på litterær performance. Efterfølgende er der samtale med lektor Dan Ringgaard fra Aarhus Universitet.

Pia Juul er aktuel med novellesamlingen Af sted, til stede og har siden debuten i 1985 høstet stor anerkendelse som både lyriker, prosaist og dramatiker. Pia Juuls elegante værk er karakteriseret ved at være selvironiserende og humoristisk; fortællingerne i såvel prosa som lyrik bevæger sig mellem fortid, nutid og fremtid i et analyserende sprog, der er stærkt rytmisk og melodisk.

Pia Juul har blandt andet modtaget Statens Kunstfonds livsvarige ydelse siden 2000, Danske Banks Litteraturpris 2009 for Mordet på Halland og Montanas Litteraturpris 2010 for Radioteatret.


Vel mødt til en spændende aften i selskab med Pia Juul og forfatterskabets mange stemmer.

Udstillingen er blevet til i et samarbejde mellem forfatteren, projektet Litteraturen finder sted og Åby Bibliotek.

Billetter, der koster 25,-, bestilles via hjemmesiden her: https://www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=cd11105035

mandag den 7. januar 2013

Alle har ret

Jeg er som så mange andre fan af Rune Lykkeberg og fik læst bogen Alle har ret i løbet af juleferien. Bedst er Lykkeberg, når han analyserer magtforhold, men jeg er glad for den bredde og præcision, som han udviser i sin bog på samme tid. Bredde i og med at analysematerialet spænder over alt fra Klovn, Alfons Åberg, Søren Kierkegaard til Medinas tekster. Præcision i og med at det altid er repræsentationen af den demokratiske livsform, der er hovedsigtet med analysen. Allermest glad var jeg for analysen af tv-programmet Smagsdommerne, der får et par beske kommentarer med på vejen. Lykkeberg blev selv prøvefilmet til programmets første sæson, men han blev aldrig brugt. Han skriver:

"Faglighed er ikke en forudsætning, men en forhindring: Man skulle tale om det, man ikke havde forstand på, og man skulle ikke bruge tekniske udtryk. Som deltagere fik vi at vide, at vi skulle tage udgangspunkt i vores oplevelse af de kunstværker, som skulle diskuteres. Det handlede ikke om værkerne, men om oplevelserne. Vi fik at vide, at det var hensigtsmæssigt at starte sætningen med "jeg". Det "virkede godt", sagde de, hvis man fortalte, at man selv havde "fået én på opleveren", eller om man havde kedet sig.
             Det var udkastet til et demokratisk kulturprogam: Ingen skal være bedre end andre, alle skal kunne være med. Kultur skal formidles i øjenhøjde, hvor der evalueres ligesom enhver anden oplevelse [...] På den måde har man et kulturprogram, som ikke handler om kultur, men om forbrug og fordøjelse. Værkerne, den objektive verden, mellem dommerne er forsvundet ud af programmet, og der er kun menneskene og deres oplevelser tilbage."

Herefter fortsætter analysen, og Lykkeberg argumenterer for, at det er en smule underligt, at man gerne må sende udemokratiske haveprogrammer eller madprogrammer, hvor en stjernekok fx gerne må bruge eksklusive termer, stå ved sin autoritet og viden, kort sagt, programmer hvor der er forskel på eksperter og amatører, hvor ikke alle er smagsdommer. Men når det kommer til kunst og kultur, er vi alle lige.

Det er kulturens forfladigelse af den viden, der faktisk ofte forefindes på kulturens vegne. Man taler helst ikke om kunst, det er for elitært. Man skelner ikke mellem kunstarter, eller den viden og dermed autoritet, der følger i halen på disse, fx at nogle faktisk har forstand på litteratur, film, billedkunst, musik. I stedet klasker man det hele sammen som kultur, der jo er mere demokratisk end talen om kunst.

Eksemplet er blot et af mange, hvor bogen viser os, hvordan man i det daglige forhandler mellem demokratiske livsformer og mere udemokratiske former. Det er en nødvendig forhandling, især for demokratiet, men den viser os, at demokratiformen er fyldt med svagheder i det daglige, behæftet med mere eller mindre nødvendige fejl, og at demokrati aldrig fjerner de magtforhold, som Lykkeberg har så fint et blik for. Det er dog ikke kun kunst, kultur og litteratur, der bliver læst, også pædagogik og parforhold indgår i bogens mangfoldige eksempelmateriale. Lykkebergs tilgang er på den vis demokratisk og kultursociologisk.

Den eneste mindre anke, jeg har i forhold til Lykkebergs bog, er, at han ikke med et ord nævner bøgerne af Das Beckwerk. Nielsen og Thomas Altheimer må jo, alt andet lige, siges at være de danske kunstnere, der mest direkte har beskæftiget sig med demokrati i deres kunst. Det ville have været spændende at se, hvordan Lykkeberg ville tackle det projekt. Nu er metoden hos Lykkeberg jo som regel tematisk, og temaet er demokratiet som livsform. Lykkeberg fokuserer således altid på indhold og kerer sig oftest ikke om de mere formmæssige sider af sagen. Og Beckwerkerne er jo i høj grad form, eller kan i hvert fald meget vanskelig lade sig læse uden hensyntagen til denne form. Men måske netop derfor ville det være interessant? Omvendt kunne man sige, at teksterne, fx i Nielsens verdenshistorie, der i øvrigt har et fint (indholdslæsende) forord af Carsten Jensen, vel netop ønsker at blive læst i den retning? Som verdenshistorien dokumenteret, rejsejournalistik.

Uanset hvad, så stemmer jeg dog på Rune Lykkeberg


onsdag den 2. januar 2013

Vi ofrer Nathalie

En af mine bedste julegaver i år var denne bog, Vi ofrer Nathalie, som Simon Grotrian sendte mig i juleferien. Bogen er afsindig smuk og med tuschtegninger af Peter Brandes på gammelt papir. Et samlerobjekt, nummereret og udgivet i 300 eksemplarer på forlaget Engum Sogn musik. Blot at holde bogen i hånden er en yderst taktil fornemmelse og ren fetich, hvis man ellers er en smule bibliofil. Som altid er det sognepræst Preben Kok, der forestår udgivelsen, og jeg er ganske sikker på, at man, hvis man ellers er hurtig, kan erhverve sig et eksemplar ved at skrive til ham på denne adresse: prk(snabelA)km.dk. Erhverver man sig bogen inden 1/3 kan den købes for sølle 75 kr. derefter koster den 350 kroner.